tilmeld dig nyhedsbrevet her

10 mill. til teatersal

Forestillingen spiller onsdag 15. juni 2016, kl. 14.00

ODSHERRED TEATER ÅBNER I NYKØBING SJ.


Fra sommeren 2016 kan du gå direkte i teatret fra gågaden i Nykøbing Sj.
Odsherred Teater flytter ind i Irmas gamle bygning, Algade 36, kun 3 min. fra bus og tog.

 

10 millioner kroner til etablering af Odsherred Teater

”A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal” har meddelt en bevilling på 10 mio. kr. til etablering af Odsherred Teater på gågaden i Nykøbing Sj.

 

Når Odsherred Teater senere på måneden flytter ind i helt nye lokaler midt på gågaden i Nykøbing Sj. bliver det med den glædelige nyhed om at næste etape af det nye teater, etableringen af en teatersal, er kommet godt fra start med en bevilling på 10 millioner kroner fra ”A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal”.

 

”Det er virkelig stort for os at det allerede er lykkedes at være så langt i det her ambitiøse projekt,” siger teaterleder Simon Vagn Jensen og fortsætter:
”Der er ingen tvivl om at den markante politiske, folkelige og erhvervsmæssige opbakning der har været til det her projekt, sender positive signaler ud over kommunegrænsen.
Vi er et af flere egnsteatre som har gang i ambitiøse udviklings- og byggeprojekter som alle har afsæt i en stærk lokal forankring.
Det er ikke egnsteatrene man skal kigge efter, hvis man taler teaterkrise – eller publikumskrise for den sags skyld.
Den positive udvikling på provinsens små teatre har A. P. Møller Fonden heldigvis øje for i de her tider, hvor staten gør det svært for kommunerne.”

Her på hjemmesiden kan du se programmet for det kommende halve år, hvor vi slår dørene op for en skøn blanding af små hyggelige arrangementer med sang og musik, teaterforestillinger for familier med børn bl.a. også i efterårs- og vinterferien, voksenforestillinger og selvfølgelig vores populære julekabaret i nov./dec.


Lokalkompagniet står for vores teatercafé der holder åbent dagligt og tilbyder et lækkert udvalg af frokostretter, the, kaffe og kage. 
Det vil som altid være muligt at spise god mad før vores aftenforestillinger.


Vi glæder os til at præsentere et hus der summer af liv, hygge og kulturelle oplevelser.

 

Hold øje med programmet her på siden og på vores Facebook eller tilmeld dig vores nyhedsbrev og få besked lige ind i mailboksen http://www.odsherredteater.dk/
 

Odsherred Teater / Algade 36 / 4500 Nykøbing Sj. / +45 59 93 03 01 / ot@odsherredteater.dk