Alt er floskler
februar 9, 2024,19:30 - 20:30
En tragikomisk forestilling om en mand i sorg
Repremiere på anmelderrost forestilling. Vi skal have vores forestilling Alt er floskler på turné. Men først vil vi give dem, der ikke fik set den i efteråret 23, da den desværre blev aflyst, muligheden for at opleve den.
En mand får til opgave at skrive dagbog for at få afløb for sorgen og savnet efter sin afdøde hustru. Men det er ikke så nemt, og curseren står bare og blinker og blinker og blinker… og uden for vinduet myldrer menneskene bare rundt, som de plejer, som om intet var hændt. Med indkøbsposer, hujende børn, friske, røde kinder og weekendplaner.
En forestilling om sorgens stilstand, om at vælge gravsten på nettet, om knust-hjerte-syndrom og et gnavesår i røven.
“Henrik Ipsen har en rørende oprigtighed i sin stivnede krop og en skøn selvironi i sine replikker om alt det, han ikke magter at gå i gang med.” Information
“Henrik Ipsen leverer en kraftpræstation og folder hele scenekunstens mentale værktøjskasse ud…” Nordvestnyt
Med: Henrik Ipsen
Musiker og vokalist: Randi Pontoppidan
Instruktør og scenograf: Leiv Arne Kjøllmoen
Manuskript: Kjøllmoen/Vedel v/ Leiv Arne Kjøllmoen og Henriette Vedel
Foto: Lars Wahl
Forestillingsbilleder og trailer: Søren Meisner
Pris: 165,-
Gruppe min 10 stk.: 125,-
Ung u. 25 år: 70,-
Teatertallerken kl. 18: 165,-