fbpx

Artist in residence

OPEN CALL Artist in residence 2023 – Odsherred Teater

Odsherred Teater afholder i løbet af efteråret 2023 et ”Artist in residence” forløb. Til vores residency søger vi aktive unge scenekunstnere, der er interessererede i udvikle deres kunstneriske tilgang til børn som publikum. Har du lyst til at blive huskunstner hos os, kan du ansøge med dit projekt inden fredag 15. april 2023 kl. 12.00.

Vi tilbyder muligheden for, at du som ung scenekunstner kan arbejde med at udvikle din kunstneriske faglige tilgang i dit arbejde med børn som publikumsgruppe i alderen 3-5 år. Vi glæder os til at du/I inspirerer Odsherred Teater med din/jeres faglighed og at vores lokale børn og institutioner får chancen for at møde netop dig/jer og dit/jeres kunstneriske udtryk.

Vi søger unge kunstnere/grupper fra det frie felt, maks. to kunstnere, som ønsker at arbejde med scenekunst for børn. Vi er nysgerrige på alle scenekunstneriske genrer. Odsherred Teater etablerer forbindelsen mellem kunstner og lokale institutioner og børn, sådan at du/I kan afprøve dine/jeres idéer, undersøgelser og kunstneriske tanker på målgruppen. Igennem dit virke får børnene måske et første møde med Odsherred Teater; du/I oplever at være forbindelsesled mellem dagsintuition og kunstinstitution samt danne erfaringer med dette område og du/I får muligheden for at danne et lokalt netværk.

Opholdet:

Vi tilbyder to ugers ophold med mulighed for kunstneriske undersøgelser i vores prøvesal samt kunstnerisk sparring ved teaterinstruktør Leiv Arne Kjøllmoen og teknisk sparring. På teatrets 1. sal har vi en lejlighed med to værelser, en opholdsstue med køkken, bad og toilet og en tagterrasse, hvor du/I kan bo og opholde dig/jer. Du modtager et honorar som ”artist in residence” hos os. Der er afsat en pulje til diæt, transport og materialeudgifter.

Du skal som ansøger kunne deltage i:

Produktionsmøde med projektkoordinator, tekniker og instruktør/teaterleder 20. september 2023 kl. 14-16.

Kunstneriske møder med daginstitutioner i formiddagstimer 5. og 6. oktober kl. 9-11.

Artist in residence 5. – 18.oktober.

Opholdet afsluttes 18. oktober kl. 11 med at undersøgelserne åbnes for publikum, børn som voksne. Det kan være i form af en åben visning, workshop eller andet, dette aftales nærmere med Odsherred Teater.

Du ansøger med:

En klar projektbeskrivelse til et projekt rettet mod børn 3-5 år på maks. 1 A4 side samt et udkast på produktionsmæssige behov og CV på ansøger(e). Vedlæg evt. billeder af værkprodukter/inspiration, dit projekt kan være nyt eller i proces.

Sådan søger du!

Deadline for at ansøge om at blive ”Artist in residence” hos Odsherred Teater er fredag 15. april 2023 kl. 12.00. Send din ansøgning til helle@odsherredteater.dk mærket ”Artist in residence oktober 2023”. Vi har først modtaget din ansøgning, når du har modtaget en kvittering på mail, hvor vi bekræfter modtagelsen af din ansøgning. Har du spørgsmål, skriv til Helle Christence Ankerstjerne på helle@odsherredteater.dk.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Projektet er støttet af: Statens Kunstfonds pulje ”Kvalitetsudviklingsprojekter på egnsteatre”.

Køb billet